Selvværd
Vi fødes ikke med manglende selvværd. Det tillæres.
Vores liv formes gennem vores miljø. Som børn vælger vi ikke selv præcis, hvor vi er hvornår, og hvem vi skal omgås.
Som voksne kan vi helt selv vælge, og derved lære at navigere udenom det og dem, der bringer negative følelser frem i os.
”Måske fik jeg kun opmærksomhed, når jeg gjorde tingene på en bestemt måde?”
Børn lærer, børn stiller spørgsmål for at lære. De søger svar på, hvad er rigtigt og hvad er forkert. Indtil vi lærer og har egen forståelse og svar, så bliver vores holdninger formet af vores forældre eller omsorgspersoner.
Jeg kan godt se, at det kan være frustrerende som voksen, at et barn spørger, argumenterer for og imod, og at man som voksen måske ikke kan ændre verdens gang, i hvert fald ikke i større sammenhænge.
Er et barn blevet uretfærdigt behandlet ex. i skolen, men bliver mødt af egne omsorgspersoner med “ ahhh - men er det nu så galt, du har nok selv sagt ….”
En “skældud” til et barn, som går på at barnet altid er selvretfærdig…. eller et barn der ikke bliver troet på, -hvis følelser ikke bliver anerkendt.
Begge dele kan med sikkerhed få et barn til at trække sig tilbage og ikke turde ytre sin mening og følelser fremadrettet, af frygt for ikke at få kærlighed, ikke blive set, og ikke blive hørt, så er det meget bedre bare at holde sin mund?
Vi formes af vores miljø i vores opvækst, vi formes af alle de meninger og mennesker vi møder på vores vej.
Vi kan ændre vores egne mønstre som voksne, så vi lærer at vi ER gode nok. De reaktioner der ind i mellem får os til at bøje nakken, er gamle oplevelser der har præget os, men de definerer ikke vores personlige jeg i nuet.
Andres anerkendelse er rar, men vores egen anerkendelse er det der får os til at holde ryggen rank, og det er så vigtigt at vi lære præcis det. AT ANERKENDE DIG SELV.
Vi anerkender følelsen af ikke at være nok, vi går over i følelsen af nu er det nok, og så gør vi noget ved det…….
Selvværd, selvkærlighed og selvtillid… - vi kan kalde det de 3 S’er…
-Pernille Storm - Jan. 2022